Winni til Molslinjen: Færgerne skal have t-foil på før efteråret starter

3. SEP 2019 • 13:51 • AF JAKOB MARSCHNER

Winni til Molslinjen: Færgerne skal have t-foil på før efteråret starter

Borgmester Winni Grosbøll (S) forventer i lighed med transportminister Benny Engelbrecht (S), at Molslinjen vil montere t-foil stabilisator på Express 1 og Max. Det sker, efter at en skibsteknisk undersøgelse konkluderer, at t-foil kan forbedre passagerernes komfort med mellem 20 og 30 procent.

– Da vi pressede på for at få en skibsteknisk undersøgelse, var Molslinjens melding, at man ville følge anbefalingerne, hvis eksperterne kom frem til, at komforten på færgerne kan forbedres. Det forventer jeg nu, at Molslinjen vil gøre, siger Winni Grosbøll.

Molslinjen reagerer i første omgang ved at ville studere rapporten, men Winni Grosbøll vil ikke holde af, hvis rederiet venter for længe.

– Jeg er glad for, at undersøgelsen viser, at det vil have en effekt at montere en t-foil. Så den forventer jeg, at Molslinjen vil installerer, også hurtigt og inden efterårssæsonen, der står lige for døren, siger hun.

Molslinjens løfte om en t-foil gik i november sidste år på, at rederiet vil installere stabilisatoren, hvis den nu afsluttede undersøgelse skulle vise, at passagererne vil få "en meget bedre oplevelse" med en t-foil. Winni Grosbøll mener heller ikke, at der nu bør gå lang tid med at finde ud af, hvornår en oplevelse er "meget bedre".

– Nu har man lavet en skibsteknisk undersøgelse. Jeg håber ikke, at vi nu skal igennem en større proces med at definere, hvornår en oplevelse er "meget bedre". Det afgørende må være, at undersøgelsen viser, at komforten bliver forbedret med en t-foil, siger hun.

Borgmesteren venter, at også t-foil spørgsmålet kommer op, når Molslinjen torsdag har repræsentanter til stede ved Trafikkontaktrådets planlagte møde.

– Men Molslinjen kommer jo herover på torsdag. Så kan vi tage snakken der, siger Winni Grosbøll.

Ann Hartl, formand for Bornholms Passagerforening, vil ikke kommentere udmeldingen fra transportministeren på nuværende tidspunkt, da hun endnu ikke er bekendt med udfaldet af mødet i færge-forligskredsen i dag.

SENESTE NYHEDER

20. SEP 2019 • 15:03SPORT
RIK skal tilbage på sporet mod KB
20. SEP 2019 • 14:15 FOR ABONNENTER
Unikt fund på Sorte Muld lige inden lukketid
20. SEP 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. SEP 2019 • 13:18 FOR ABONNENTER
Naturstyrelsen: Vi tager det alvorligt
20. SEP 2019 • 13:15 FOR ABONNENTER
Brutale bump på vejen: Et af mit livs værste styrt
20. SEP 2019 • 10:21 FOR ABONNENTER
215.000 kroner at spare på lukning af Klemenskerhallen
20. SEP 2019 • 06:41 FOR ABONNENTER
Gigantisk julemarked på vej i Nexø

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. SEP 2019 • 08:54
Hærværk på biler
19. SEP 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER

3F i blokade mod Gudhjem Golfklub

19. SEP 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

Det er lidt blæret: Vingård udvider til det dobbelte

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog