Bølge af hærværk hærger biler, skure og en cykel

6. SEP 2019 • 09:22 • AF JAKOB MARSCHNER

Bølge af hærværk hærger biler, skure og en cykel

En bølge af hærværk går for tiden over Rønne og nærmeste omegn. Politiet beretter igen om hærværk mod en bil, og også fire busskure og en cykel er blevet vandaliseret.

Mellem onsdag klokken 22 og torsdag klokken blev en bil parkeret på Kirkemarksvej i Nyker ramt af hærværk, da højre side af bilen blev ridset.

Regionskommunen har anmeldt hærværk mod busskure på Sagavej, Aakirkebyvej ved Danmarks Radio og ud for Rema 1000 samt på Borgmester Nielsens Vej i Rønne. Og i sidste uge fik en cykel parkeret ved Søndermarksskolen ødelagt gear og cykelskur.

Bornholms Politi hører gerne fra borgere, der kan have oplysninger om hærværkene.


Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet