3,8 procent flere tog færgen i august
Foto: Jens-Erik Larsen

10. SEP 2019 • 14:51 • AF TOMMY KAAS

3,8 procent flere tog færgen i august

Molslinjen fortsætter med at præsentere opadgående kurver på trafikken til og fra Bornholm. I rederiets seneste månedsrapport fremgår det, at 12,1 procent flere passagerer har været med færgen på Ystad-ruten sammenlignet med de otte første måneder i 2018.

I august kan Molslinjen blandt andet berette om 7,9 procent flere personbiler sammenlignet med august 2018 og 44,5 procent flere busser. Til gengæld er antallet af passagerer ikke nær så prangende; 3,8 procent er fremgangen på i august 2019 sammenlignet med sidste år.

Det betyder, at 225.476 tog færgen mellem Rønne og Ystad i årets ottende måned. Kigger man på hele året, rundede Molslinjen millionen i august. 1.206.693 passagerer har været med på Ystad-ruten i månederne januar til august, fremgår det af månedsrapporten.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet