Lokalformand stopper – vil ind i partiets øverste ledelse
Foto: Jens-Erik Larsen

11. SEP 2019 • 07:11 • AF TOMMY KAAS

Lokalformand stopper – vil ind i partiets øverste ledelse

Efter fem år på posten stopper Niels Chresten Andersen som formand for Kristendemokraterne Bornholm, når der på mandag er generalforsamling på Restaurant Bolsterbjerg.

Begrundelsen er, at han er opfordret til at indtræde i partiets øverste ledelse som ny organisatorisk landsnæstformand. Det fortæller han i en pressemeddelelse.

Opfordringen kommer bl.a. fra Isabella Arendt, der som eneste kandidat opstiller til landsformandsposten, som er blevet ledig efter at Stig Grenov har besluttet at stoppe, fortæller Niels Chresten Andersen.

– Jeg har for allerede et år siden besluttet at stoppe som formand for KD Bornholm, og havde egentlig alene tænkt mig at fortsætte mit politiske virke som stedfortræder for Bjarne H. Kirkegaard i kommunalbestyrelsen. Men med mere end en fordobling af KD's stemmetal ved folketingsvalget og efter flere samtaler med Isabella har jeg besluttet at tage en ekstra tørn på landsplan, forklarer Niels Chresten Andersen.

– Vi står overfor store udfordringer med nu igen at skulle samle vælgererklæringer, klargøre kommune- og regionsvalget om to år, og så har vi 50 års jubilæum til april næste år, som også bør prioriteres. Jeg har været medlem i 40 år, kender partiet ud og ind, og vil gerne give mit bidrag til at Isabella som ny landsformand får den bedst mulige start, siger han.

– KD fik sit bedste valgresultat på landsplan siden 2001 og på Bornholm det bedste valgresultat siden 1998, så der noget at bygge videre på i en tid, der råber på en politik, der prioriterer familiens trivsel, de socialt udsatte grupper, klimaet samt tros- og åndfriheden, lyder det fra Niels Chresten Andersen.

SENESTE NYHEDER

20. SEP 2019 • 15:03SPORT
RIK skal tilbage på sporet mod KB
20. SEP 2019 • 14:15 FOR ABONNENTER
Unikt fund på Sorte Muld lige inden lukketid
20. SEP 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald
20. SEP 2019 • 13:18 FOR ABONNENTER
Naturstyrelsen: Vi tager det alvorligt
20. SEP 2019 • 13:15 FOR ABONNENTER
Brutale bump på vejen: Et af mit livs værste styrt
20. SEP 2019 • 10:21 FOR ABONNENTER
215.000 kroner at spare på lukning af Klemenskerhallen
20. SEP 2019 • 06:41 FOR ABONNENTER
Gigantisk julemarked på vej i Nexø

MEST LÆSTE BORNHOLM

19. SEP 2019 • 08:54
Hærværk på biler
19. SEP 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER

3F i blokade mod Gudhjem Golfklub

19. SEP 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

Det er lidt blæret: Vingård udvider til det dobbelte

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog