Ejere efterlyser skræmt hund

11. SEP 2019 • 08:46 • AF ELISABETH KROGH

Ejere efterlyser skræmt hund

Bor du i området omkring Poulsker så beder ejerne af en hund om hjælp til at finde hunden Lucie, der mandag aften løb væk fra ejendommen Poulskervej 26 overfor Poulsker Kirke.

Ejerne har sommerhus i Poulsker, og havde hunden med, som de næsten lige har modtaget. Den var i en indhegnet gård, men er smuttet gennem et hul i hegnet.

Hunden er lige kommet fra Rumænien, og er meget sky og bange. Ejerne frygter, at tordenvejret mandag aften kan have skræmt hende på flugt, men at hun måske ligger et sted og gemmer sig.
Lucie lystrer ikke sit navn endnu, men gør ikke noget. Så ser du hende, så ring, beder ejerne, der vil være dybt taknemmelige for hjælp med at finde hunden.

Hunden er spottet to gange i nærheden af Poulsker Kirke, så ejerne formoder, hun stadig er i nærheden, og beder naboerne tjekke lader og udhuse, om hunden skulle have lagt sig der.

Ser du Lucie, så ring til Søren Jensen på mobil 26280110.



Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet