Skiltet savnes stadig

15. SEP 2019 • 06:37 • AF REDAKTIONEN

Skiltet savnes stadig

– I påsken, der må regnes som startskuddet på turistsæsonen 2019, var drejeskiven uden udstyr. Og jeg savner information på vegne af de mange, der kommer til klippeøen og kommer forbi Gudhjem. Mon et vejrbestandigt skilt er på vej?

Således tilspurgte sommerbornholmeren i Østerlars, redaktør Søren Palsbo, allerede i april Gudhjem Museum angående den symbolske rekonstruktion af Gudhjembanens gamle jernbanedrejeskive overfor museet.

Søren Palsbo fungerer i øvrigt som pressesekretær for Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm og præsenterer sig desuden som medlem nr. 91 af DBJ-foreningen – altså øens jernbanemuseum i Nexø.

– I 2018 blev den genskabte drejeskive nordøst for Gudhjem station gjort færdig med et godt syv meter langt stykke meterspor og trædæk. For enden af metersporet nærmest Melstedvej blev bygget en skrå flade, som må være beregnet til et skilt, der kan informere om drejeskiven, Gudhjembanen og måske også DBJ-Museet. Måske endda på tysk og engelsk?

Allerede i april takkede næstformanden for Gudhjem By- og Museumsforening Hans Jørgen Jensen hurtigt Palsbo for henvendelsen og forsikrede, at der skulle være et skilt på vej og sluttede. ”…men ting tager tid, som man siger i Tejn.”

Mest læste