Kommunen er på nettet igen
Screendump

15. SEP 2019 • 10:13 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Kommunen er på nettet igen

Regionskommunen var offline i løbet af lørdagen, hvor et skifte til nyt it-netværk gjorde det umuligt for borgerne at komme på dens hjemmeside, brk.dk. Men sent lørdag udsendte kommunikationskonsulent Gitte Bisse Bertelsen en pressemeddelelse om, at arbejdet med at udskifte regionskommunens it-netværk til et nyt, stærkere og mere sikkert var gået fint og blev afsluttet med succes.

Det betyder, at kommunens internet, mailsystem, hjemmesider, telefoni, fagsystemer med mere igen er kørende, nu på det nye it-netværk.

Arbejdet var egentlig estimeret til at vare til søndag klokken 13, men udskiftningen gik smidigt og uden at støde på større problemer – derfor er man færdig før tid.
Mens kommunens hjemmeside dermed er oppe at køre igen, som det fremgår af illustrationen herover, åbner bibliotekerne dog først igen mandag som planlagt.

Mest læste