Skuffede arkæologer fandt kun en hestesko – af nyere dato
Foto: Allan Rieck

18. SEP 2019 • 18:10 • AF ANETTE VESTERGAARD

Skuffede arkæologer fandt kun en hestesko – af nyere dato

Man plejer at sige, at hestesko er lykkebringende, men det passer ikke nødvendigvis, hvis man er arkæolog.

Det polske arkæologteam fra universitet i Warszawa var i hvert fald ikke helt heldige med deres dykkermission i Borresøen ved Lilleborg i begyndelsen af måneden.

Efter tre dages intensiv dykning stod de tre studerende og deres professor tilbage med et skuffende resultat:

– De fandt kun en hestesko. Og den var af nyere dato, fortæller chefarkæolog Finn Ole Sonne Nielsen fra Bornholms Museum.

Til gengæld fandt holdet, der var på en ugelang felttur til Bornholm, en 72 centimeter lang lansespids i Hammersø.

Mest læste