Flyvende observatorie fra Nasa på tur over Bornholm
Foto: Nasa

18. SEP 2019 • 14:54 • AF TOMMY KAAS

Flyvende observatorie fra Nasa på tur over Bornholm

Onsdag aften vil en helt særlig Boeing 747 befinde sig i luftrummet tæt over Bornholm.

For første gang er et flyvende observatorium fra den amerikanske rumfartsadministration Nasa nemlig på vingerne over Europa.

Flyet, der bærer registreringen N747NA, flyver mod Sydsverige på en flyvning fra Stuttgart, inden flyet vender om et sted over Østersøen ud for den svenske kyst og fortsætter i sydlig retning mod Polen og derfra længere ned i Europa. Det skriver Check-in.dk.

Nasa-flyet, der er tilknyttet et forskningsprogram for infrarød astronomi, gennemfører natten til torsdag sin første videnskabelige forskningsflyvning over Europa.

Flyet har normalt base i Palmdale i det sydlige Californien, men mandag morgen landede det i Stuttgart, og onsdag klokken 19.40 bliver kursen sat mod Østersøen og det sydlige Sverige, skriver Check-in.dk.

Mest læste