I kamp for overbygning: Svartingedal dansede for politikerne

19. SEP 2019 • 18:05 • AF JAKOB MARSCHNER

I kamp for overbygning: Svartingedal dansede for politikerne

Elever, forældre og lærere fra Svartingedal Skole i Hasle både hoppede og dansede for en overbygning, før kommunalbestyrelsen klokken 18 mødtes i byrådssalen i Rønne.

– Ja, vi tror, at det vil nytte. Jeg tror, at det at vi får sat jungletrommerne lidt i gang vil give genlyd både ude på øen og inde i salen, siger Kennet Holm-Mortensen, far til en elev på Svartingedal Skole og med to børn mere på vej ind på skolen.

– Jeg tror, at folk får øjnene op for, at vi som en lille skole kan gøre noget helt unikt, og at vi kun bevæger os én vej, nemlig mod den overbygning, som vi ønsker os.

– Som forældre kan vi heller ikke se, hvorfor vi skal have ulige vilkår i forhold til alle de andre folkeskoler på Bornholm, siger han.

Mest læste