Alle vil lege med campus
Arkivfoto

21. SEP 2019 • 10:39 • AF NIELS EBDRUP

Alle vil lege med campus

Campus Bornholm er blevet meget interessant for alle, der gerne vil i kontakt med hele den bornholmske ungdom på en gang. Uanset om det er politiet, der vil tale med unge om narko, eller Bofa, der vil oplyse om affaldssortering.

– Rigtig mange vil gerne ind og deltage i et samarbejde med os. Vi sidder med den afgørende ungdomspopulation på øen. Men vi siger kun ja til samarbejder, der kan bidrage til undervisningen, siger direktør for Campus Bornholm, Inge Prip, i forbindelse med, at Bornholms Tidende har kigget på det første år med det nye campus.

– Det er noget, vi har stort fokus på lige nu. Vi vil ikke spilde elevernes tid med aktiviteter, som ikke bidrager med noget relevant i forhold til de fag, de har. Vi kan lave rigtig spændende uddannelser ved at samarbejde med virksomheder, organisationer og andre skoler. Men vi vil ikke løbe efter andres dagsordener, siger Inge Prip.

Mest læste