RIK skal tilbage på sporet mod KB
Foto: Allan Rieck

20. SEP 2019 • 15:03SPORT • AF KASPER RASMUSSEN

RIK skal tilbage på sporet mod KB

RIK skal forsøge at rejse sig ovenpå det skuffende nederlag til Fremad Amager i sidste weekend, når KB kommer på besøg på Rønne Stadion Nord lørdag i Københavnsserien i fodbold.

Set ud fra stillingen burde det være en overkommelig opgave at få fuld gevinst mod traditionsklubben fra Frederiksberg. KB ligger nummer 11 i tabellen, mens RIK trods nederlaget ligger på tredjepladsen.

Men KB har tidligere givet RIK problemer, og kommer holdet til Bornholm i stærkeste opstilling, er det et hold med dygtige boldspillere og stor rutine.

NB Bornholm møder topholdet

NB Bornholm kommer på en vanskelig opgave, når de lørdag rejser til Husum. Hjemmeholdet har været ganske suveræne i årets første seks kampe, hvor det er blevet til fem sejre og en uafgjort kamp.

De gule fra Nexø måtte lidt skuffende dele med rækkens bundhold fra Hvidovre i sidste weekend, og holdet skal uden tvivl spille op til deres bedste, hvis de skal have noget med hjem fra Husum.

RIK møder KB hjemme lørdag klokken 15.30. Samme tid bliver kampen i Husum fløjtet i gang.


Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet