Kager, løb og banko på travbanen
Charlotte Berg har arrangeret tre aktiviteter til fordel for Knæk Cancer-indsamlingen. Arkivoto: Jens-Erik Larsen

24. SEP 2019 • 17:44SPORT • AF KJELD LUNDBÆK

Kager, løb og banko på travbanen

Næste lørdag den 5. oktober kommer til at stå i Knæk Cancer-kampagnes tegn på travbanen på Bornholms Brand Park. 50 procent af dagens entréindtægt vil således gå til Knæk Cancer-indsamlingen.

Der vil også være en kagekonkurrence, hvor alle kan deltage.

– Vi opfordrer alle til at bage og medbringe den lækreste kage til mindst 12 personer senest kl. 12. Kagerne vurderes af et dommerpanel, og der er en præmie til vinderen. Kagerne kan derefter erhverves på en auktion, hvor indtægterne også går til Knæk Cancer, fortæller travbanens driftsleder, Charlotte Berg.

Kagebagerne har på dagen gratis adgang til travbanen, og det samme gælder alle dem, der vil deltage i dagens motionsløb med start ca. kl. 14.30. Her kan der løbes der op til en time på travbanen, og løbet er åbent for alle. Det koster 100 kr. at deltage, og beløbet går til Knæk Cancer.

Samtiig med motionsløbet spilles der bankospil i spillehallen. Der spilles fem spil, og også her går indtægterne til Knæk Cancer-indsamlingen.

Dagens travløb starter kl. 11.00, og undervejs er der arrangeret ponyridning med heste fra Stald Sursænke. Det er gratis, men man kan vælge at donere penge til Knæk Cancer for hver tur.

– Vi håber, at mange har lyst til at slutte op om arrangementet og glæder os specielt meget til at se de lækre kager, lyder det fra Charlotte Berg.

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet