Historien om den danske a-kasse

SPONSORERET AF AVISEN.DK OG CA.DK

Historien om den danske a-kasse


For at forstå historien om hvordan a-kasse blev skabt, bliver vi nødt til at også at kigge lidt på fagforeningens historie, da disse er tæt forbundne. Den første a-kasse i Danmark udsprang nemlig af en fagforening.

Vi skal ca. 150 år tilbage i tiden - hvor industrialiseringen var på sit højeste - før vi finder en egentlig fagforening, som vi kender dem i dag. Det var tobaksarbejdernes afdeling ´Enigheden´, som blev stiftet i 1871. Typograferne på aviserne havde dog grundlagt en fagforening i 1869, men den var også åben for arbejdsgivere. Derfor kan man ikke tale om en rigtig fagforening i traditionel forstand. Slet ikke set i lyset af at dagens fagforeninger er dannet med det formål at varetage deres medlemmers løninteresser og ikke mindst arbejdsforhold. Hovedsageligt ved at indgå og vedligeholde kollektive overenskomster med netop arbejdsgiverne.

Selvom fagforeningerne voksede sig stærkere og blev bedre til at varetage deres medlemmers ve og vel, skal vi helt hen i starten af 1900-tallet for at finde den første a-kasse, der minder om dem, som vi har i dag. Der var dog allerede i slutningen af 1800-tallet taget initiativ til at danne medlemsdrevne a-kasser. Det var de nydannede fagforbund, som begyndte at etablere a-kasser med det formål at hjælpe deres medlemmer økonomisk – både i forbindelse med almindelig arbejdsløshed og under strejker.
De nydannede a-kasser havde dog ikke økonomisk støtte fra staten, hvilket gjorde det meget svært for fagforbundene at bære omkostningerne. Især fordi de ikke havde mulighed for at hæve kontingenterne, da det ville skræmme nye og eksisterende medlemmer væk. Og færre medlemmer ville betyde mindre politisk indflydelse.

I 1907 lykkedes det dog endelig at få gennemført en lov om statsanerkendte a-kasser og dermed at opnå de fornødne tilskud fra staten, som var nødvendige for at kunne drive en effektiv a-kasse. Til gengæld måtte a-kasserne ikke længere støtte deres medlemmer under strejker og lockout, hvilket var i tråd med opbygningen af det fagretlige system, som skulle begrænse anvendelsen af midler i forbindelse med konflikter.

Loven indeholdt det grundlæggende princip, at arbejdsløshedskasser skulle være fagligt forankret, hvormed der blev der sat grænser for, hvem der kunne danne en a-kasse. Det gav i princippet de eksisterende fagforbund monopol på at drive a-kassevirksomhed. A-kasser for akademikere så man derfor ikke mange af dengang, da det primært var arbejderne, som organiserede sig.

Selv om der stod i loven, at man godt kunne melde sig i en a-kasse uden samtidig at være medlem af et fagforbund, var der i praksis tale om et fælles medlemskab i forbund og a-kasse. Denne kombination kaldes også ”Gent” efter den belgiske by, hvor der først blev dannet et arbejdsløshedsforsikringssystem.

Det resulterede i en meget høj organisationsgrad, som man sjovt nok kun ser lige i Belgien. I Sverige og Finland finder man også en stærk tradition for at være medlem i fagforbundets a-kasse. I disse lande finder man også a-kasser for akademikere.

Sammenligner vi os fx med Norge, som ikke har tradition for sammenfald mellem a-kasser og forbund, men som derimod har et statsligt kontrolleret forsikringssystem, ligger organisationsgraden under 55 %. I Danmark har den i perioder ligget med 20 procentpoint højere.
A-kasse priser er forskellige. Hvis man gerne vil finde en billig A-kasse kan det godt betale sig at bruge lidt tid på research, fx på nettet.




Mest læste