16 nye boliger rykker nærmere på brandtomt i Rønne

9. OKT 2019 • 21:28 • AF JAKOB NØRMARK

16 nye boliger rykker nærmere på brandtomt i Rønne

Den tilgroede brandtomt mellem Sankt Mortens Gade og Fru Krabbes Vej i det centrale Rønne bliver formentlig snart transformeret til en byggeplads. Boligselskabet Strien ApS planlægger at opføre 16 lejligheder i to aflange bygninger med otte lejemål i hver.

Økonomiudvalget godkendte mandag den ny lokalplan, der har været otte uger i offentlig høring, og som er forudsætningen for, at de sidste tilladelser til byggeriet kan anskaffes.

Otte beboere på Fru Krabbes Vej havde skrevet en indsigelse om parkeringssituationen på gaderne omkring byggegrunden.

Byggetegningerne viser, at der kun kommer til at være otte parkeringspladser til de 16 boliger. Lokalplanen stiller krav om en halv parkeringsplads pr. bolig. Da mange i forvejen parkerer langs fortovet på Fru Krabbes Vej, opfordrede beboerne kommunen til at stille krav om flere parkeringspladser på Strien-grunden.

Det er imidlertid kommunens vurdering, at antallet af "parkeringspladser er afpasset den aktuelle bebyggelse" i Rønne centrum, skriver administrationen.

SENESTE NYHEDER

14. OKT 2019 • 21:29
BM genopstår i Aakirkeby
14. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. OKT 2019 • 05:50
Revyfolk søger boliger
14. OKT 2019 • 08:53
Tre træer spærrede vejen

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet