Winni: Vi har prøvet det før – nu skal vi finde løsninger
Foto: Allan Rieck

10. OKT 2019 • 10:42 • AF RITZAU

Winni: Vi har prøvet det før – nu skal vi finde løsninger

Indførslen af grænsekontrol til Sverige vil udfordre bornholmerne.

Det siger Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), efter at justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag meldte ud, at S-regeringen indfører en midlertidig grænsekontrol ved den svenske grænse.

– Vi har prøvet det før. Så nu handler det om at finde løsninger, som gør det her så nemt for bornholmerne som muligt, siger borgmesteren.

Grænsekontrollen er en del af regeringens sikkerhedspakke, som er en række initiativer, der skal styrke trygheden i det offentlige rum. Hækkerup peger på, at der siden februar i år har været 13 sprængninger i hovedstadsområdet - to af dem mod offentlige bygninger.

En grænsekontrol vil blandt andet gå ud over grupperejser og sportsklubber, lyder det fra Winni Grosbøll.

– Jeg ved godt, at det ikke er bornholmerne, som regeringen har ønsket at ramme med grænsekontrol.

– Men når bornholmerne for eksempel skal til København, skal de kunne legitimere sig, have pas med, og hvis en idrætsklub med 45 børn skal have pas med til alle, så er det en udfordring, siger Winni Grosbøll.

Hun er allerede i dialog med Justitsministeriet og Transportministeriet for at finde enkle løsninger.

– Vi lever med de ekstra små gener, grænsekontrollen giver, hvis vi bare kan finde nogle fælles løsninger, siger Winni Grosbøll.

En god løsning kunne ifølge borgmesteren være, at man som idrætstræner eller skolelærer kan medbringe en liste med de børn, man har i varetægt, i stedet for at alle børn skal have eget pas med.

SENESTE NYHEDER

14. OKT 2019 • 21:29
BM genopstår i Aakirkeby
14. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. OKT 2019 • 05:50
Revyfolk søger boliger
14. OKT 2019 • 08:53
Tre træer spærrede vejen

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet