Efter opkøb: Byggemarked lukker uden varsel
Optimera i Rønne har haft sidste åbningsdag. Foto: Berit Hvassum

10. OKT 2019 • 14:48 • AF JAKOB NØRMARK

Efter opkøb: Byggemarked lukker uden varsel

Kunder hos Optimera på Lillevangsvej i Rønne mødes torsdag af en låst dør og en seddel, hvor det meddeles, at byggemarkedet pr. dags dato er lukket.

Optimera åbnede i industrikvarteret i foråret 2017. Det kom frem i juni, at Optimera-byggemarkederne var blevet opkøbt af Davidsens Tømmerhandel A/S.

På Davidsens Tømmerhandels hjemmeside omtales lukningen i Rønne:

"Som led i overtagelsen lukker Optimera i Hjørring og Rønne på Bornholm ned, da de to lokationer ikke vurderes lønsomme i Davidsens koncept," oplyses det.

Der er fem fuldtidsansatte i Rønne. Administrerende direktør i Davidsens Tømmerhandel Henrik Clausen fortæller Bornholms Tidende, at forretningen er holdet lukket torsdag af hensyn til de berørte medarbejdere, der først blev informeret i dag.

– Vi har åbent igen i morgen tidlig, hvilket er sidste åbningsdag, siger Henrik Clausen.






SENESTE NYHEDER

14. OKT 2019 • 21:29
BM genopstår i Aakirkeby
14. OKT 2019 • 14:00NAVNE
Dødsfald

MEST LÆSTE BORNHOLM

13. OKT 2019 • 05:50
Revyfolk søger boliger
14. OKT 2019 • 08:53
Tre træer spærrede vejen

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet