Politikere forsøger at puste liv i sløvt grundsalg i Rønne
Rævehøjen ligger i det norøstlige Rønne på ydersiden af ringvejen. Grundene var tiltænkt parcelhuse, men med den nye lokalplan øges byggemulighederne. Foto: Jakob Nørmark

11. OKT 2019 • 05:55 • AF JAKOB NØRMARK

Politikere forsøger at puste liv i sløvt grundsalg i Rønne

Der har ikke været rift om byggegrundene på Rævehøjen, siden parcelhuskvarteret blev gjort klar til personer med mod på at bygge eget parcelhus.

Kun tre ud af 14 udstykkede grunde er bygget, selv om de har været til salg i årevis. Derfor har kommunalbestyrelsen efter at have lyttet til ejendomsmæglere og andre fagfolk slækket på kravene i lokalplanen.

- Det er en gammel lokalplan, som havde nogle relativt restriktive krav til facader, tagsten, rejsning og materialevalg. Så på opfordring har vi været inde og kigge på lokalplanen, sagde borgmester Winni Grosbøll inden den formelle vedtagelse.

Et af kravene, der nu lempes, var, at husene skulle have røde teglsten.

Den nye lokalplan betyder, at udstykningerne kan være så små som 300 kvadratmeter. Tidligere lød kravet på minimum 600 kvadratmeter. Den maksimalt tilladte bebyggelsesprocent øges fra 30 til 40 procent, så der bliver mulighed for sammenhængende bebyggelser og mindre matrikler.

Foruden de 11 byggegrunde på Rævehøjen har regionskommunen i Rønne kun to andre byggegrunde til salg - begge på Paradisvej.

SENESTE NYHEDER

23. OKT 2019 • 10:52 FOR ABONNENTER
Det ligner en helt ny Netto
23. OKT 2019 • 08:43
Rønnes nye Netto er åben
23. OKT 2019 • 06:40 FOR ABONNENTER
Det har været den hidtil største sæson
22. OKT 2019 • 20:40 FOR ABONNENTER
'Hverdagsåbent vil sætte byen på landkortet'
22. OKT 2019 • 19:53 FOR ABONNENTER
Lea Wermelin: Selvfølgelig skal der t-foil på færgen

MEST LÆSTE BORNHOLM

23. OKT 2019 • 08:43
Rønnes nye Netto er åben
22. OKT 2019 • 13:35
Skolen får nyt fodgængerfelt

Mest læste