Halloween blev fejret på travbanen

12. OKT 2019 • 15:19SPORT • AF WILLY MOGENSEN

Halloween blev fejret på travbanen

Der blev vist fin sport på Bornholms Brand Park lørdag, hvor der blev fejret Halloween med ni spændende løb.

Der blev tale om en ganske pæn omsætning, da der spil i skandinaviske puljer.

V5-spillet blev indledt med en sikker sejr til Jetset Onion med Kenn Christoffersen, der derved vandt sin anden dagssejr. Samtidig var der tale om årets ottende sejr for Jetset Onions vedkommende, hvilket bringer den øverst på listen som årets oftest sejrende hest.

Den gjorde det på en imponerende måde, idet den det meste af løbet lå udvendigt på den fra start førende Kils Titan. Ned ad bagsiden sidste gang sagde han bare farvel og tak og forsvandt fra til sikker sejr foran Speedy Globe og Wonderful Ice. Vindertiden var flotte 16,8.

Kenn Christoffersens anden vinderhest var Toxido som han førte med fra start til mål.

Lørdagens løb blev indledt med hurtigklassens halloweenløb, hvor Streetwise som sidst drønede direkte til spids, denne gang med Therese Mikkelsen i sulkyen.

Det betød, at Solon fik ryg på den førende medens Fortune Boko tidligt blev sendt op udvendigt på den førende hvorved Solon blev lukket inde. Sidste sving rundt fik Fortune Boko marchordre hvorefter den trak fra til en sikker sejr foran en godt afsluttende Wega Vang, Streetwise holdt tredjepladsen.

V4-spillet gav 644 kroner til 326 rækker med fire rigtige på kombinationen: 2-3-10-5

V5-spillet gav 515 kroner til 351 rækker med fem rigtige på kombinationen: 3-5-7-5-1

Dagens samlede omsætning: 844.927 kroner, hvoraf de 97.354 kroner var spillet på banen.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet