35 er det nye minuttal, når du skal med Bornholmerbussen fra hovedbanen
Foto: Berit Hvassum

14. OKT 2019 • 10:29 • AF TOMMY KAAS

35 er det nye minuttal, når du skal med Bornholmerbussen fra hovedbanen

Bornholmerbussen er klar med sin køreplan for 2020. I den forbindelse oplyser selskabets ejer, Jørgen Andersen, at man fremover kører fem minutter tidligere fra hovedbanegården, således at det nye afgangsminuttal bliver 35.

– Vi har jo mærket, at det tager længere og længere tid, at komme ud af byen. Vi må igennem flere og flere trafikkøer, ligesom grænsekontrollen ved indkørslen til Sverige ofte kræver kostbare minutter for busserne, forklarer han i en pressemeddelelse om baggrunden.

– Passagererne i Ystad i retningen mod København har i mange situationer ventetid ved stoppestedet, indtil busserne kommer. Det vil vi samtidig gerne minimere, fortæller Jørgen Andersen.

De mange nye færgeture med Max, som Molslinjen har lagt ind i planen for 2020, vil Bornholmerbussen også gerne køre bus til og fra.

– Disse nye afgange indgår nu i den ordinære plan for det nye år, fortæller Jørgen Andersen.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet