Hammershus lyser op i aften
Foto: Jens-Erik Larsen

15. OKT 2019 • 13:46 • AF METTE HOLM HANSEN

Hammershus lyser op i aften

Beredskabsstyrelsen Bornholm afholder tirsdag aften lysøvelse på Hammershus.

Det er de kreative og tekniske evner, der således følges ad, når de værnepligtige og deres befalingsmænd oplyser middelalderfæstningen fra klokken 19-21.

Arbejdet med lys er led i uddannelsen i redningstjeneste, hvor de værnepligtige skal gøres fortrolig med alle de typer lysmateriel, som Beredskabsstyrelsen råder over.

”Når de har lært materiellet at kende, er der ingen opgave, der er mere oplagt end at afprøve det hele til en oplysning af et stort og vanskeligt område.

Her kommer Hammershus ind i billedet som et øvelsesobjekt”, skriver Beredskabsstyrelsen på Facebook.

Normalt bruger Beredskabsstyrelsen Bornholm lysmateriellet til indsatser, hvor Beredskabsstyrelsen assisterer brandvæsenet, politiet og andre myndigheder. Dette kunne være oplysning af et skadested i forbindelse med indsats ved brand, redning eller forureningsulykker.

Det er det heldigvis ikke i aften:

”Vi glæder os til at give jer en anderledes oplevelse af Hammershus”, lyder det fra Beredskabsstyrelsen.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet