Værftet og Bornholmer Garden indstillet til pris
Arkivfoto

17. OKT 2019 • 18:31 • AF TORBEN ØSTERGAARD MØLLER

Værftet og Bornholmer Garden indstillet til pris

Musik- og Teaterrådet har på sit seneste møde valgt at indstille foreningen Værftet og Bornholmer Garden til regionskommunens kultur- og idrætspris.

Siden 2013 har fritids- og kulturudvalget uddelt en kultur- og idrætspris, som er en anerkendelse af modtagerens indsats for det bornholmske kultur- og idrætsliv. Prisen består af et kontant beløb på maksimalt 10.000 kroner, som kan uddeles til en eller flere enkeltpersoner, organisationer, foreninger eller grupper.

Sidste års prismodtagere var naturvejleder Tino Hjorth Bjerregaard og Rønne Idrætsklubs trænerteam for U6 og U8.

Alle borgere, organisationer, foreninger med videre har mulighed for at indstille en kandidat til kultur- og idrætsprisen. Dog har kommunens kulturelle råd og Idrættens Videns- og Kompetenceråd en særlig forpligtelse til at fremsende et begrundet forslag til prismodtager/e inden for deres respektive fagområde.

Frist for indsendelse af indstillinger er den 18. oktober, og Job-, Udviklings- og Fritidsudvalget vil udpege prismodtagere/n blandt de indkomne indstillinger på udvalgsmødet den 6. november, hvorefter prisen formelt vil blive uddelt den 15. november 2019.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet