Ja til at åbne vandløb
Arkivfoto

20. OKT 2019 • 17:56 • AF ELISABETH KROGH

Ja til at åbne vandløb

Bornholms Regionskommune, Center for Natur, Miljø og Fritid, har givet tilladelse til at genåbne et rørlagt vandløb på adressen Nordvangen 2 mellem Nexø og Aarsdale.

Det er Patrick Steinlein, som på vegne af Bornholms Regionskommune og ejeren søger om restaureringen af vandløbet. Marken er ejet af Thor Gunnar Kofoed.

Vandløbet Flisebækken er i dag rørlagt på en strækning, og ønsket er, at bækken kommer frem i lyset på en 200 meter lang strækning og etableres i et slynget forløb, der er så naturligt som muligt. Overløbet i søen flyttes fra den nordøstlige del til den sydøstlige del. Formålet med det er, at vandet så kan løbe nordpå til den lavere del af arealet i perioder, hvor vandløbet vil løbe over sine bredder og skabe et mindre vådområde.

Kommunen vurderer, at en genåbning af den rørlagte strækning vil have en positiv indvirkning på vandløbets biologi.

Bornholms Regionskommune, Center for Natur, Miljø og Fritid gennemfører projektet finansieret af Biodiversitetspuljen, og forventer at etablere bækken i efteråret 2019.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet