Bliv klogere på livet under havoverfladen
Arkivfoto

18. OKT 2019 • 05:50 • AF REDAKTIONEN

Bliv klogere på livet under havoverfladen

I dag, fredag er Kalas og Havhøst gået sammen om at gøre børn og voksne klogere på, hvad der gemmer sig under havoverfladen.

Det sker på Isværket Tejn Havn, helt præcis på molen Vestkajen 7, hvor der vil være aktiviteter for børn og voksne.

I tidsrummet mellem klokken 14 og 17.30 kan man møde marinbiologerne Miller og Magnus, der sammen med de fremmødte dissekerer fisk, ser på tangtyper, laver tangchips, griller fiskene og fanger rejer med mere.

Der vil desuden være fiskenet og vandkikkerter til låns til selvstændig udforskning af havet i løbet af eftermiddagen.

Tejn Borgerforening har tilbudt at tænde sauna og vildmarksbadet på dagen, så Kalas og Havhøst, der er gået sammen om aktiviteterne på havnen, opfordrer til, at man husker tophue, badetøj og håndklæde.

Kalas, der især er kendt for at sælge is i Sandvig, overtog Isværket i maj måned.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet