En bedre afslutning kunne man ikke ønske sig
Foto: Torben Ager

19. OKT 2019 • 17:09SPORT • AF WILLY MOGENSEN

En bedre afslutning kunne man ikke ønske sig

Bornholms Brand Park – travbanen i Almindingen – sluttede sæsonen i strålende solskin lørdag, hvor mange besøgte banen, en bedre afslutning kunne man ikke ønske sig.

På årets sidste travdag køres der traditionen tro altid Thors Mindeløb til minde om Bornholms Tidendes mangeårige travskribent Thor Kristoffersen. Løbet er for kuske uden sejre i løbet af året.

Løbet fik en lidt kedelig indledning idet Corner Tiki med Jan Dahl kørte ned i Always Sugar der herved fik sine chancer ødelagt.

Fra start var det Mara Woman der tog føringen foran Corner Tiki, der dog tidligt overtog føringen, denne holdt indtil midt i opløbet hvor Ulla Pedersen med Try My Chief koblede grebet på Corner Tiki og vandt sikkert. Corner Tiki var anden over mål men blev korrekt diskvalificeret for nævnte trængning. Andenpladsen gik i stedet til Champ Olympic medens Mara Woman blev tredje.

I hurtigklassens opgør viste Fortune Boko med sin vante makker Kim Hjort i vognen at den er den bedste her sidst på sæsonen. Fra start snuppede Wega Vang spidsen i en hastig åbning, hvorefter den tidligt fik Solon udvendigt.

Niels Kristian Hansen valgte dog at trække ned i ryg på den førende, hvorefter Fortune Boko avancerede op udvendigt hvorved Solon var lukket inde. Den slap ud men det var for sent til at fange Fortune Boko og måtte tage til takke med andenpladsen foran Wega Vang.

Det blev Mads Petersen der vandt årets sidste løb, det skete med Stopsigns First som han gav et helt perfekt løb undervejs. Det var Coktail Baron der tog spidsen fra start og derefter førte længe, men den blev træt ind i sidste sving og måtte slippe flere forbi. Mads Petersen sendte Stopsigns First afsted da der manglede en omgang og en efter en blev de pillet ned. Bright Diamond klarede andenpladsen. Det var Mads Petersens anden dagssejr.

V5-spillet gav 2.879 kroner til 41 rækker med fem rigtige på kombinationen: 5-2-5-8-7

V4-spillet gav 1.233 kroner til 59 rækker med fire rigtige på kombinationen: 5-8-7-4

Dagens samlede omsætning: 539.717 kroner, hvoraf de 184.607 kroner var spillet på banen.

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet