Hele Region Hovedstaden skal være røgfri
Arkivfoto

21. OKT 2019 • 14:23 • AF REDAKTIONEN

Hele Region Hovedstaden skal være røgfri

Hospitalerne – heriblandt Bornholms Hospital – er det i forvejen, men fra 1. januar 2020 skal samtlige arbejdspladser i Region Hovedstaden være røgfrie.

Det betyder, at det er ikke tilladt for de ansatte at ryge i arbejdstiden.

– Region Hovedstaden er landets største arbejdsplads i sundhedsvæsenet. Vores kerneopgave er sundhed, og når vi ved, hvor skadeligt det er at ryge, er det naturligt at være en røgfri arbejdsplads, siger regionsdirektør Svend Særkjær ifølge en pressemeddelelse.

I forbindelse med overgangen til røgfri arbejdsplads tilbyder Region Hovedstaden rygestopkurser til medarbejdere, der ønsker hjælp til at blive røgfri.

Bornholms Hospital har været røgfrit siden 1. juli 2012. Dengang havde medarbejderene allerede været i gang i to år, inden det også blev forbudt at ryge for patienter og pårørende.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet