Noma sender ny ordre på Hjorth-keramik
Foto: Hjorths Fabrik

22. OKT 2019 • 10:25 • AF TOMMY KAAS

Noma sender ny ordre på Hjorth-keramik

Tallerkner i to størrelser, skåle til servering og unika krukker til restaurantens lounge-område. Det er, hvad Hjorths Fabrik i Rønne har leveret til den verdensberømte restaurant Noma i København.

Og nu er ordrebogen blevet tilføjet endnu et emne: Der arbejdes således på et bornholmsk drikkebæger til restauranten. Det oplyser museumsdirektør Jacob Bjerring-Hansen.

– Vi har igennem hele processen fundet det stærkt inspirerende at se på lighederne mellem den lokalt producerede keramik – med lokal ler, glasur og stærk tradition – og de stærkt formulerede principper for Nomas mad. Kunsthåndværk og moderne cuisine går hånd i hånd, siger han ifølge en pressemeddelelse.

Keramikken til Noma, som er blevet udviklet siden 2017, er lavet eksklusivt til restauranten og er derfor ikke til salg.

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet