Sparkede dør ind til ældre kvinde: Politiet roser snarrådig nabo
Indtil ambulancen ankom, ydede manden førstehjælp til den forkomne kvinde. Arkivfoto: Jens-Erik Larsen

23. OKT 2019 • 17:00 • AF JAKOB NØRMARK

Sparkede dør ind til ældre kvinde: Politiet roser snarrådig nabo

En mand fra Tejn kontaktede onsdag morgen politiet, da han opdagede, at en ældre kvinde lå hjælpeløst på gulvet i sit hjem.

Han ringede for at spørge politiet til råds om, hvad han skulle foretage sig.

– Vi beder ham om med det samme at sparke døren ind, siger morgenens vagthavende betjent, Michael Winsløw.

Ifølge politiet skulle manden besøge kvinden. Han ydede førstehjælp, imens ambulancen, som politiet havde sendt bud efter, kørte til Tejn.

Kvinden var faldet i løbet af natten. Hun blev kørt på hospitalet og er i bedring.

Bornholms Politi vil gerne rose manden for hans indsats.

– Jeg har ham i røret. Det var et meget fint arbejde af naboen, snarrådigt og med et godt overblik, siger Michael Winsløw.


Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet