18. SEP 2019 • 09:49ERHVERV/POLITIK

Nationalbanken ser nedtur i udlandet smitte af på Danmark

Dansk økonomi er veget uden om nedtur i udlandet, men det kan ikke blive ved, siger Nationalbanken.

Der er udsigt til fortsat fremgang i dansk økonomi de kommende år, men det bliver i et lavere tempo end tidligere.



Det vurderer Nationalbanken i sin kvartalsvise prognose for dansk økonomi.

Det er særligt udviklingen uden for Danmarks grænser, som spiller ind.



- Vi har indtil videre stået imod den modvind, vi ser hos nogle af de større økonomier. Men vi er ikke immune, siger nationalbankdirektør Lars Rohde.

- Lavere vækst i udlandet vil med tiden smitte af på en lille åben økonomi som den danske. Vi er på vej mod lidt lavere vækst i de kommende år, siger han i en kommentar.



På det seneste har der været tegn på aftagende vækst i økonomien, hvor handelskrigen mellem USA og Kina og Storbritanniens vej ud af EU skaber usikkerhed blandt virksomheder verden over.



Men selv om væksten skulle blive mindre i årene frem, slår Lars Rohde fast, at der ikke er udsigt til en økonomisk nedtur i Danmark.



Han opfordrer derfor politikerne i Folketinget til ikke at lempe finanspolitikken.



Det kunne for eksempel være at lette skatterne eller skrue op for offentlige investeringer - såsom byggerier eller at anlægge nye veje.



I hårde tal venter Nationalbanken en vækst i bruttonationalproduktet, der siger noget om størrelsen på et lands økonomi, på 1,8 procent i år. I 2020 og 2021 ventes en vækst på 1,5 procent.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

12. OKT 2019 • 20:01 FOR ABONNENTER

I kapløb med tiden

12. OKT 2019 • 19:42

Private sælger loppefund

12. OKT 2019 • 18:39 FOR ABONNENTER

Skydesportens Dag: Tidende på pletten

12. OKT 2019 • 18:12 FOR ABONNENTER

Efterår på Grønbechs Gård: Kun røre, ikke se!

Mest læste