10. OKT 2019 • 14:07ERHVERV/POLITIK

Medie: Thomas Cooks konkursbo er ved at sælge Spies

Der er flere interesserede køber af Thomas Cooks nordiske del, der tæller Spies, fortæller selskabet.

Den nordiske del af Thomas Cook - der tæller det danske rejseselskab Spies - er i gang med en salgsproces.

Investeringsbanken Carnegie er hyret til at finde en køber. Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv.



Salgsprocessen kører, 18 dage efter at Thomas Cooks moderselskab i Storbritannien gik konkurs.



Den nordiske del af Thomas Cook har efter konkursen fået lov at køre videre af de kreditorer, der har penge til gode i konkursboet.



Hos Thomas Cook Northern Europe bekræfter kommunikationschef Fredrik Henriksson, at processen er langt henne.

- Vi har flere interesserede potentielle købere af den nordiske virksomhed, og vi har sat gang i en salgsproces, som vi regner med, kommer til at gå hurtigt, siger han til Dagens Næringsliv.



Thomas Cook Northern Europe består af rejseselskaberne Ving, Spies, Tjæreborg og Globetrotter.



Ifølge Dagens Næringsliv har Carnegie kontaktet flere potentielle købere. Det gælder blandt andet kapitalfonde og andre selskaber i rejsebranchen.

En aktør med kendskab til salgsprocessen siger til Dagens Næringsliv, at der ikke er ventet en afklaring i løbet af de kommende dage, men mere "sandsynligt inden for uger".

Kapitalfonden Triton bød i foråret på den nordiske del af Thomas Cook og er blevet kædet sammen med et opkøb efter konkursen.



Triton afviser at kommentere de rygter over for Dagens Næringsliv.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

22. OKT 2019 • 06:23 FOR ABONNENTER

Ny Kirke: Der holder biler flere gange i løbet af dagen

21. OKT 2019 • 22:50 FOR ABONNENTER

'Helårsåbent vil betyde et brud med livsstilen'

21. OKT 2019 • 22:05 FOR ABONNENTER

Mindeord: En ny stjerne på himlen bliver tændt

Mest læste