19. NOV 2019 • 13:01ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Niels Bohr-byggeri ramt af mange skandaler

Endnu et problem har meldt sig for Niels Bohr-byggeriet, der skulle have været færdigt i 2017.

Opførelsen af Niels Bohr-bygningen på Jagtvej i København har været i gang siden januar 2015. Flere gange har byggeriet været ramt af budgetoverskridelser og dårligt udført arbejde.



Nu trækker ventilationsentreprenøren, Proventilation, sig fra byggeriet på grund af ubetalte regninger. Men det er langtfra det eneste bump på vejen byggeriet har haft.



Her er et overblik over byggeprojektet:

* Sommeren 2013: Daværende bygningsminister Rasmus Helveg (R) tog første spadestik til det nye Niels Bohr-byggeri. Intentionen var, at det skulle stå færdigt i 2017.

* Februar 2017: Den statslige bygherre, Bygningsstyrelsen, opsagde kontrakten med det spanske vvs-firma Inabensa, der stod for bygningens ventilations- og kølesystem. Begrundelsen var store forsinkelser og kvalitetsproblemer.

* Ventilationsentreprenøren Proventilation bliver tilknyttet for at rette op på de fejl, Inabensa har lavet. Blandt andet skulle der udskiftet 2,5 kilometer ventilationsrør.



* April 2017: Bygningsstyrelsen beslutter at færdiggøre byggeriet med to af de eksisterende entreprenører, Bravida og Aarsleff.



* Efterår 2017: Bygningsstyrelsen politianmelder Inabensa for snyd med materialer.

* November 2017: Konsulentrapport kritiserer ledelsen af byggeriet. Bygningsstyrelsens direktør fyres. Vejdirektoratet overtager ansvaret for Niels Bohr-byggeriet.



* December 2017: Inabensa rejser et erstatningskrav på 100 millioner kroner mod Bygningsstyrelsen for uberettiget at være blevet sat fra arbejdet.



Kammeradvokaten lægger på vegne af Bygningsstyrelsen sag an mod Inabensa med et erstatningskrav på 625 millioner kroner

Byggeriet var oprindeligt budgetteret til 1,6 milliarder kroner, men blev i december 2017 opjusteret til at ville koste 2,9 milliarder kroner.



* Marts 2018: En ny tidsplan til Finansudvalget viser, at byggeriet tidligst vil stå færdigt i starten af 2019.



* Juni 2018: Københavns Universitet anlægger en voldgiftssag mod Bygningsstyrelsen om principperne for den kommende husleje for Niels Bohr-byggeriet.

* Juni 2019: Budgettet bliver endnu engang overskredet med 290 millioner kroner, og byggeriet har derfor behov for endnu en budgetbevilling.



* Oktober 2019: Ventilationsentreprenøren, Proventilation, trækker sig fra arbejdet på grund af de ubetalte regninger.

* November 2019: Vejdirektoratet oplyser, at de er ved at lave nye beregninger for, hvornår byggeriet står færdigt - men der er ingen tidshorisont endnu.



Kilder: Information, Bygningsstyrelsen og Proventilation



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet