Billedserier

Ombord på Max Mols

– Jeg er en glad mand. Nu er vi ved at være der, og det er dejligt, fortæller Henrik Laursen, kaptajn på Max Mols, som til foråret 2019 skal sejle for Molslinjen mellem Ystad og Rønne. Årsagen til kaptajenens strålende humør er den totalrenovering, som hans færge netop har gennemgået. Nye sæder, toiletter og bistroer har virkelig givet den 20 år gamle færge et løft, mener kaptajnen: – Man har renoveret både det tekniske og passagerafsnittet, så færgen fremstår som en lys og tidssvarende færge, fortæller Henrik Laursen, mens han viser Bornholms Tidende rundt på skibets forskellige dæk. – Vi mangler stadig at lave et hul til landgangen, men ellers er vi ved at være i mål, tilføjer han. Mellem sæderne ligger en maskinmester og sover på en madras. Max Mols ankom fra Kattegat til Rønne Havn onsdag formiddag, og en del medarbejdere har derfor arbejdet hele natten. Blandt andet den sovende maskinmester, forklarer kaptajnen. Max Mols fortsætter med at sejle mellem Sjællands Odde og Aarhus frem til april 2019, hvor færgen bliver en del af Molslinjens bornholmerfærger. Grunden til at færgen i denne uge befinder sig i Østersøen er, at den skal afprøve færgelejerne i både Rønne og Ystad.
Fotograf: Allan Rieck og Tommy Kaas


Se billederne ved at trykke på pilene
Her har du chancen for at vise dine bedste billeder til brugerne på tidende.dk

Upload dit billede her

Andre billedserier

Frihedskæmperne
Tivoligarden
Klattrer i Moseløkken
Lidl rejsegilde i Rønne

Flere billedserier her