17. AUG 2019 • 19:34INDLAND/KRIMINAL

Forsyning advarer om bakterier i drikkevandet i Aalborg

Der er fundet bakterier i drikkevandet i en del af det centrale Aalborg. Borgere opfordres til at koge vandet.

Der er fundet bakterier i drikkevandet i en del af det centrale Aalborg. Det oplyser Aalborg Forsyning på sin hjemmeside lørdag aften.

På grund af risikoen for at drikkevandet er forurenet, anbefaler embedslægen, at beboerne i området koger vandet, før det drikkes eller bruges til madlavning.



- Folk i området anbefales at koge vandet, før de drikker det eller bruger det til madlavning. To minutters kogning dræber bakterierne i vandet, siger embedslæge Anne Hempel Jørgensen.

- Men vandet fra hanerne kan godt bruges til for eksempel tøjvask, kogning af kartofler eller lignende, tilføjer hun.



Aalborg Forsyning er i gang med at undersøge, hvad kilden til forureningen er.



Det er ifølge Aalborg Forsyning endnu for tidligt at gisne om, hvorfor der er bakterier i vandet. Borgerne vil blive holdt opdateret på Aalborg Forsynings hjemmeside.

Det er områderne mellem Vesterbro og Prinsensgade i vest, Fyensgade og Jyllandsgade i syd, Østre Allé og ud mod oliehavnen i øst, at beboerne er berørt af den formodede forurening.

Alle berørte husstande vil blive informeret i form af en sms-besked, oplyser Aalborg Forsyning.

Tirsdag den 20. august får Aalborg Forsyning resultatet af en række nye vandprøver, som vil vise, om kogeanbefalingen kan ophæves.



/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

15. SEP 2019 • 06:37

Skiltet savnes stadig

14. SEP 2019 • 18:19

Samlere samler sig til udstilling

14. SEP 2019 • 18:02

Anna Holm tester formen

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften