25. AUG 2019 • 11:20INDLAND/KRIMINAL

Borgere i Region Syddanmark kan igen få fat i lægevagt

Et nedbrud på TDCs telefonnet lørdag gjorde det svært at komme i kontakt med sygehuse og lægevagt.

TDC oplyser, at selskabet har løst problemerne på telefonnettet i Region Syddanmark.

Problemet startede allerede fredag, men forværredes lørdag og betød, at patienter i perioder ikke kunne komme igennem til hverken sygehuse eller lægevagten i regionen som følge af nedbruddet.

- Det begyndte i går (fredag, red.) eftermiddags, men nu her i dag er det blevet mere omfattende og udbredt end tidligere, sagde koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen lørdag.

Telefonnettet blev ustabilt omkring klokken 14, og Region Syddanmark meddeler i en pressemeddelelse søndag morgen, at telefonerne igen fungerede normalt klokken 01 søndag nat.

Ifølge Kurt Espersen oplyste TDC lørdag, at der var tale om to fejl, som forårsagede problemerne. Hvilke fejl, og hvorvidt det rent faktisk viste sig at være de fejl som først antaget, har TDC ikke villet oplyse noget om søndag.

- Vi tager situationen meget alvorligt og beklager dybt de gener, det har medført for borgerne og medarbejderne i regionen, skriver TDC i en mail.

Regionen vil nu have undersøgt nærmere, hvad der forårsagede nedbruddet.



- TDC og Region Syddanmark vil i løbet af de kommende dage lave en grundig gennemgang af, hvad der gik galt, så lignende telefonnedbrud kan undgås en anden gang, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

Nedbruddet på telefonnettet gav også problemer på Odense Universitetshospital, hvor personalet ikke kunne kommunikere internt.

Regionen fandt dog på en alternativ løsning, men patienter var nødt til at køre til akutmodtagelsen frem for at få fat i lægevagten, oplyste koncerndirektøren.



- Den største udfordring er, at de, der ringer til lægevagten, ikke kan komme igennem. Derfor melder vi ud, at de bare skal tage til den akutmodtagelse, som er nærmest, hvor de bor, sagde han.

Region Syddanmark oplyser, at man ikke er bekendt med, at problemerne med telefonforbindelserne har haft "alvorlige konsekvenser" for patienter.

/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

15. SEP 2019 • 06:37

Skiltet savnes stadig

14. SEP 2019 • 18:19

Samlere samler sig til udstilling

14. SEP 2019 • 18:02

Anna Holm tester formen

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften