18. NOV 2019 • 07:17INDLAND/KRIMINAL

Lune sydøstlige vinde sender våde skyer over Danmark

En opklaring onsdag kommer til at give et lille afbræk i en ellers skyet uge, vurderer DMI.

Skyet, småvådt og rimeligt varmt for årstiden.

Sådan lyder beskrivelsen af den kommende uges vejr mandag morgen fra Anja Bodholdt, vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).



Det meste af ugen bliver således præget af lune vinde fra øst og sydøst.

De sørger for temperaturer mellem 5 og 10 grader, en del skyer, en del byger, men også enkelte perioder med sol.

Og mandag bliver et godt billede på det, som Anja Bodholdt betegner som en lidt "rodet vejrsituation".

Dagen begynder skyet, og særligt i Vestjylland kommer der en del regn.



Sjælland og Bornholm kan dog håbe på perioder med sol i løbet af formiddagen og eftermiddagen samt mere tørt vejr.

Temperaturerne bliver mellem 7 og 11 grader, og vinden bliver let til jævn.

Billedet står til at fortsætte det meste af uge.

- Vi befinder os lidt i den rolige og kedelige ende af skalaen vejrmæssigt, siger Anja Bodholdt.

- Der er ikke de store udsving, og det bliver lunt, men også vådt i perioder. Det er typisk, når vinden kommer fra syd og sydøst på den her årstid.

En enkelt undtagelse kommer natten til onsdag, hvor det klarer op. Det betyder, at temperaturen flere steder i landet kan ramme frysepunktet.

Og onsdag morgen kommer Danmark derfor til at vågne op til køligt og klart vejr.

Dette afløses dog i løbet af dagen af flere skyer og mere periodevis regn samt lidt lunere temperaturer igen, fortæller meteorologen.

Den situation fortsætter efter alt at dømme ugen ud - og weekenden med.



/ritzau/

SENESTE INDLAND/KRIMINAL

MESTE LÆST INDLAND/KRIMINAL (48 T)

13. DEC 2019 • 12:58INDLAND/KRIMINAL
Årets ord er klimatosse

Mest læste

DØGNETS MEST LÆSTE

UGENS MEST LÆSTE

MÅNEDENS MEST LÆSTE

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet