23. MAJ 2019 • 21:30ERHVERV/POLITIK

OVERBLIK: Det sker fredag på valgkampens 18. dag

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har fredag en travl dag foran sig, hvor han besøger flere dele af Jylland.

Lederne af Folketingets partier er fredag spredt ud over landet, hvor dagen blandt andet står på en cykeltur med statsministeren og et DF-pressemøde om EU-parlamentsvalget.

Få overblikket her:



Klokken 10.00: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indleder dagen med en cykeltur på godt 40 kilometer i Vejle-området. Cykelturen starter fra Munkebjerg Hotel, mens der er kaffestop ved Børkop Cykler omkring klokken 11.30.

Klokken 11.00: Dansk Folkeparti holder pressemøde om EU-parlamentsvalget i Bibliotekshaven ved Christiansborg. Formand Kristian Thulesen Dahl (DF) og partiets tre primære kandidater til EU-parlamentsvalget, Peter Kofod (DF), Anders Vistisen (DF) og Pia Adelsteen (DF), deltager.



Klokken 11.10: Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) besøger i en halv times tid privatskolen Marie Mørks Skole i Hillerød.



Klokken 13.30: Finansminister Kristian Jensen (V) møder vælgere på gågaden i Silkeborg. Det samme gør han fra 15.45 på gågaden i Herning.



Klokken 14.15: SF-formand Pia Olsen Dyhr besøger Nordsjællands Hospital, hvor hun siger "tak til de offentligt ansatte" og over kage og kaffe sætter fokus på SFs planer for velfærden. Bagefter lægger hun vejen forbi Rigshospitalet.



Klokken 16.00: Statsministeren deltager i et læserarrangement hos Jydske Vestkysten. Først holder Lars Løkke Rasmussen et lille oplæg, hvorefter han bliver interviewet af chefredaktør Mads Sandemann. Der rundes af med læserspørgsmål.

Klokken 17.30: Lars Løkke Rasmussen og udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) deler flyers ud på torvet i Esbjerg.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste