14. JUN 2019 • 17:49ERHVERV/POLITIK

Pernille Skipper slår fast: Uligheden skal bekæmpes

Enhedslisten er et af de partier, som S-formand Mette Frederiksen håber, vil støtte en ren S-regering.

Kontanthjælpsloftet skal afskaffes, da den skaber øget ulighed og har medført flere fattige børn i Danmark.



Det mener Enhedslisten, og i sin tale fredag ved Folkemødet på Bornholm slår politisk ordfører Pernille Skipper (EL) fast, at partiet ikke lægger mandater til en regering, der øger uligheden.

- Vores fælles velfærd og de fattigste skal løftes. De, der tjener og ejer mest, de skal bidrage mere.



- Eller sagt på en anden måde: En regering, der øger uligheden - det bliver ikke på Enhedslistens mandater, siger Skipper.

Efter et par dages pause genoptages regeringsforhandlingerne lørdag på Christiansborg.



Her forsøger Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, at skaffe støtte til en ren S-regering. Det betyder, at hun skal have De Radikale, SF og Enhedslisten med om bord.

Står det til Enhedslisten, er det ikke de arbejdsløse, studerende eller folkepensionisterne, der skal betale det velfærdssamfund, som rød blok forsøger at finde fælles fodslag om.

- Når vi skal finde pengene til flere sygeplejersker, bedre uddannelse, minimumsnormeringer og en bedre indsats for vores ældre medborgere, der har knoklet et langt liv - og det skal vi - så er det ikke hos arbejdsløse, studerende eller folkepensionisterne, vi skal finde dem.



- Det er hos de rigeste, hos dem, der har fået for mange milliarder kroner skattelettelser og tårnhøje lønbonusser, siger Skipper.



Kampen for et bedre klima er også vigtig, understreger Skipper.

- I valgkampen samlede Enhedslisten SF, Radikale og Alternativet om et fælles krav. Danmark skal have en bindende klimalov, og vi skal have skruet 70 procent ned for drivhusgasserne senest i 2030.



- Vi skal leve op til målene i Parisaftalen. Det krav står vi sammen om i forhandlingerne om en ny regering. Hvis det lykkes, vil Danmark få en af verdens mest ambitiøse klimalove, siger Skipper.

Spørgsmålet er, hvordan Enhedslisten vil holde styr på, om en ny regering støttet af Enhedslisten lever op til ikke at lade uligheden stige.



- Det er ikke en matematisk opgørelse, vi er ude i, siger Skipper til Ritzau.



- For os handler det om at få nogle løfter fra den nye regering, såfremt den dannes, om, at den vil føre en økonomisk politik, der rent faktisk mindsker uligheden.



- Den skal tage hensyn til dem i samfundet, som har det sværest, og en ny regering skal ikke blive ved med at dele skattelettelser ud i toppen, siger hun.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

17. OKT 2019 • 19:46 FOR ABONNENTER

15 kvinder har sparket gang i nyt fodboldhold

17. OKT 2019 • 17:23 FOR ABONNENTER

Butikken fortsætter længere oppe ad vejen

Mest læste

13. OKT 2019 • 10:37 FOR ABONNENTER

I Sverige er han Mr. 100 procent

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet