23. JUN 2019 • 18:45ERHVERV/POLITIK

Ingen nybrud efter syv timers regeringsforhandlinger

Efter en lang søndags regeringsforhandlinger er der ingen større enighed blandt partierne, der peger på S.

Søndagens forhandlinger mellem Socialdemokratiet og de tre partier, der peger på Mette Frederiksen som statsminister, er ikke endt med nogle større gennembrud.



Det fremgår af kommentarerne fra de tre partiledere, da de forlod Landstingssalen på Christiansborg, hvor forhandlingerne foregår.

- Der udestår stadig flere ting, som vi alle samme skal hjem nu og tænke lidt over. Ikke mindst den kongelige undersøger.

- På nogle områder er der et overblik over, hvad vi kan blive enige om. Men det nytter ikke noget, hvis ikke man er enige også de steder, hvor man står langt fra hinanden, siger politisk leder for Radikale Venstre Morten Østergaard på vej ud fra forhandlingerne.

En af de ting, hvor parterne står langt fra hinanden, er på økonomien. Her vil Radikale Venstre gerne lave yderligere reformer, der kan få flere ud på arbejdsmarkedet.

SF og Enhedslisten er dog bekymrede over, om mere arbejdskraft fra udlandet eller yderligere pres på arbejdsløse, vil have en social slagside.

- Det er ikke en hemmelighed, at vi er uenige om, hvordan vi skal skaffe hænderne til det løft af den offentlige sektor, der er brug for.

- Vi er ikke i mål med alle de udfordringer, siger formand for SF Pia Olsen Dyhr på vej ud af forhandlingerne, mens Enhedslistens politiske leder Pernille Skipper sagde:

- Vi har stadig den helt klare linje, at vi skal være sikre på, at når vi skaffer penge og personer til velfærden, så skal det ske på en socialt ansvarlig måde.

Forhandlingerne har nu varet i 18 dage. Og hvor længe de vil vare endnu bliver der ikke løftet noget slør for.

- Vi er stadig friske til at forhandle videre. Hvis vi kun havde stirret på hinanden, så havde det været anstrengt. Men det har vi jo ikke. Vi har diskuteret hinandens synspunkter og lyttet til hinanden, sagde Pia Olsen Dyhr mens Radikale Venstres Morten Østergaard sagde:

- Det afgørende er, om resultatet er værd at vente på. Nemlig at vi får et resultat, der giver danskerne tillid til retningen ind i 2020erne.

- Jeg synes, at der er gode muligheder for at finde tilliden. Og jeg synes forhandlingerne i dag langt hen af vejen har været gode.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

14. JUL 2019 • 13:33 FOR ABONNENTER

Kommunen kigger på åbning af vej til Vang Pier

14. JUL 2019 • 08:55

Bornholm fester uden ballade

Mest læste

13. JUL 2019 • 19:49 FOR ABONNENTER

Træneren savner opbakning til Nexøs nye projekt