18. AUG 2019 • 23:57ERHVERV/POLITIK

Trump sår tvivl om besøg til Danmark: Jeg kommer måske

USAs præsident er ikke sikker på, at han kommer til Danmark til september, selv om det er planlagt.

Efter planen skal USAs præsident, Donald Trump, besøge Danmark 2.-3. september. Men den plan sår præsidenten søndag aften dansk tid selv tvivl om til et møde med amerikansk presse.

- Vi er en af Danmarks allierede, og vi hjælper Danmark, og vi beskytter Danmark. Jeg overvejer at tage dertil (Danmark, red.).

- Jeg tager ikke nødvendigvis helt sikkert dertil. Det gør jeg måske. Vi tager til Polen, og så tager vi måske til Danmark, siger Donald Trump.

Donald Trumps udtalelser kommer, i forbindelse med at han bliver spurgt ind til et muligt køb af Grønland.



Det er dronning Margrethe, der har inviteret Donald Trump på et officielt statsbesøg. Planen er, at han skal ankomme til Danmark 2. september, efter at han dagen forinden har besøgt Polen.

Under besøget er det planlagt, at Donald Trump blandt andet skal mødes med statsminister Mette Frederiksen (S).

Besøget er tidligere officielt blevet bekræftet af både Statsministeriet og kongehuset.



Ritzau forsøger at indhente en kommentar til Trumps udmelding fra Statsministeriet.

Ved samme møde med pressen bekræfter Donald Trump, at han er interesseret i Grønland ud fra et "strategisk" synspunkt.

Han understreger dog, at eventuelle planer om et køb "ikke ligger øverst på dagsordenen".

- Meget kan blive gjort. I virkeligheden drejer det sig om én stor ejendomshandel. Det er hårdt for Danmark, fordi de taber 700 millioner dollar om året på Grønland, siger Donald Trump.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er søndag på besøg i netop Grønland. Hun måtte under sit besøg understrege, at Grønland ikke er til salg.



Det er planlagt, at Donald Trump i Danmark også skal mødes med formanden for det grønlandske selvstyre.

Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, afviste fredag, at Grønland er eller kan komme til at være til salg.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

15. SEP 2019 • 06:37

Skiltet savnes stadig

14. SEP 2019 • 18:19

Samlere samler sig til udstilling

14. SEP 2019 • 18:02

Anna Holm tester formen

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

Mest læste

14. SEP 2019 • 17:56SPORT

Dårlig RIK-dag på Amager

14. SEP 2019 • 17:29SPORT

Straffespark gav ét point

12. SEP 2019 • 20:15 FOR ABONNENTER

Et nyt spil er kommet til Bornholm

11. SEP 2019 • 11:27SPORT

Cort med Astana til Canada

11. SEP 2019 • 11:21 FOR ABONNENTER

Lasse Holmgaard tilknyttes Elite Bornholm

11. SEP 2019 • 07:14SPORT

Fine løb på våd travaften