9. SEP 2019 • 22:21ERHVERV/POLITIK

BLÅ BOG: Ellen Trane Nørby vil være næstformand i Venstre

Ellen Trane Nørby stiller op mod Inger Støjberg til posten som næstformand i Venstre.

Selv om hun skal kæmpe for pladsen, ønsker Ellen Trane Nørby (V) at blive næstformand i Venstre.

Inger Støjberg (V) har tidligere meldt sit kandidatur. Det bliver derfor Venstres delegerede, som på et ekstraordinært landsmøde i Herning 21. september skal vælge, hvem der skal bestride posten.

Navn: Ellen Trane Nørby.

Alder: 39 år.

Fødested: 1. februar 1980 i Herning. Hun er opvokset i Nørre Nissum.

Datter af: biolog og forhenværende borgmester i Lemvig Jørgen Andreas Nørby (V) og arkitekt Merete Nørby.

Nationalitet: Dansk.

Uddannelse:

1998-2005: Cand.mag. i kunsthistorie ved Københavns Universitet.

1999-2001: Sidefag i samfundsfag ved Københavns Universitet.

Karriere:

1999-2004: Politisk medarbejder for Venstre på Christiansborg.

2005-: Folketingsmedlem for Venstre valgt i første Sønderjyllands Amtskreds og siden Sydjyllands Storkreds.

2011-2014: Politisk ordfører for Venstre.

2015-2016: Minister for børn, undervisning og ligestilling for Venstre.

2016-2019: Sundhedsminister for Venstre.

2019-: Børne- og undervisningsordfører for Venstre.

Civilstand: Gift og har to børn.

Andet:

* Forfatter til bogen "Smag på Europa - med honning og chili" (2004).

* Hun har været initiativtager til bogen "Flere med nye regler" (2004), som hun også har redigeret.

Kilder: ft.dk, Ritzau.

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

19. SEP 2019 • 14:19 FOR ABONNENTER

3F i blokade mod Gudhjem Golfklub

19. SEP 2019 • 14:18 FOR ABONNENTER

Det er lidt blæret: Vingård udvider til det dobbelte

Mest læste

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog