10. SEP 2019 • 11:15ERHVERV/POLITIK

Landvindmøller må være større men antallet skal ned

Regeringen har fået en aftale i hus på landvindmøller, der fjerner højdebegrænsningen på de 150 meter.

Kommunerne skal i fremtiden kunne give tilladelse til vindmøller på land, der er højere end de 150 meter, der er tilladt i dag. Det fremgår af en tilføjelse til energiaftalen fra 29. juni sidste år.

I den var der en højdebegrænsning sat på 150 meter - men nu kan kommunerne i fremtiden planlægge for vindmøller, der er højere end 150 meter, oplyser erhvervsminister Simon Kollerup (S).

- Regeringen har hævet ambitionerne for klimaet til et hidtil uset niveau og påtaget sig det internationale lederskab for den grønne omstilling.

- Det betyder også, at vi må sikre de mest optimale rammer for at udbygge med vedvarende vindenergi. På sigt bliver der færre, men større og mere effektive vindmøller, siger han om aftalen.

Allerede da energiaftalen blev vedtaget sidste år, var det på bordet, at højdebegrænsningen skulle fjernes. Vindmølleselskabet Vestas sælger allerede møller med en højde på både 180 og 241 meter.

Det er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Enhedslisten, De Konservative, Alternativet og Liberal Alliance, der åbner for tilladelser til de højere vindmøller.

- Selv om vi nu åbner mulighed for større vindmøller på land, er det vigtigt for mig at understrege, at kommunerne fortsat skal tage hensyn til både naboer, landskab og natur.

- Ligesom de lokale beboere altid skal høres, inden konkrete planer bliver vedtaget. Vi ændrer heller ikke på hverken afstandskravet til naboer, støjkravene eller naturbeskyttelseslovens regler, siger Simon Kollerup.



Allerede sidste år blev det aftalt, at der skal være færre landvindmøller til fordel for vindproduktion på havet. Konkret skal antallet af landvindmøller reduceres fra de nuværende 4300 til 1850 i 2030.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

21. SEP 2019 • 09:00

Ung musik i Raschs Pakhuz

21. SEP 2019 • 07:13 FOR ABONNENTER

Han er frimurernes øverste myndighed på Bornholm

21. SEP 2019 • 06:38

E-sporten holder åbent hus

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?