10. SEP 2019 • 12:19ERHVERV/POLITIK

Djøf er med på kønskommission og vil have ministre med

Dansk Erhverv vil have kønskommission. Djøf bakker op og vil starte i folkeskolen med at ændre på kønsdebat.

Djøf melder sig i koret om at kræve en kønskommission nedsat af regeringen, der skal se på, hvordan man rykker rundt på de traditionelle kønsroller. Formanden for Djøf vil have national handlingsplan.

- Vi har jo tidligere været fremme med forslag om, at der skal ses på området med en national handlingsplan. Det er noget, der skal sættes i system, for det er en tankegang, der er dybt forankret i os.

- Så det kræver, at vi får sat det i system - at vi får kigget hele spektret rundt, siger Henning Thiesen, der er formand for Djøf.



Det er Dansk Erhverv, der i Politiken tirsdag efterlyser en kønskommission, så flere kvinder får mandejob og visa versa. Brancheorganisationen mener, at regeringen hurtigst muligt bør nedsætte sådan en kommission.

- Vi har ikke et quick fix, der kan løse de her problemer, men de er så store, at det er værd på tværs af områderne at kigge på, hvor problemerne stammer fra, siger Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

Henning Thiesen mener, at man allerede skal starte i folkeskolen og siden op gennem uddannelsessystemet og vil derfor have undervisnings- og uddannelsesministeren med ind over:

- Vi skal allerede begynde i folkeskolen med at bryde med de kønnede forventninger – og vi skal fortsætte op gennem uddannelsessystemet til universiteterne, siger Djøf-formanden.

- Vi skal sikre, at børns og unges forventninger ikke begrænses af fordomme. Derfor vil jeg opfordre til, at uddannelsesministeren i samarbejde med undervisningsministeren sætter fokus på kønsdebatten, siger han.

En national handlingsplan skal i følge Djøf forpligte alle fra politisk hold til organisation, institutioner og befolkning, så både arbejdsmarked og uddannelser går fri for "kønsspændetrøjer", lyder det.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

21. SEP 2019 • 09:06

Cecilie fik sin pris

21. SEP 2019 • 09:00

Ung musik i Raschs Pakhuz

21. SEP 2019 • 07:13 FOR ABONNENTER

Han er frimurernes øverste myndighed på Bornholm

21. SEP 2019 • 06:38

E-sporten holder åbent hus

Mest læste

20. SEP 2019 • 18:40SPORT

Claus Steinlein forlader bestyrelse

20. SEP 2019 • 17:05 FOR ABONNENTER

Viking Rønne debuterer lørdag i kval-rækken

20. SEP 2019 • 15:03SPORT

RIK skal tilbage på sporet mod KB

17. SEP 2019 • 14:11 FOR ABONNENTER

Kommentar: Københavneri – og dog

16. SEP 2019 • 15:23 FOR ABONNENTER

Fodbolddommer efter 'ensidig' kritik: Hvad vil TV2 opnå?