6. NOV 2019 • 13:28ERHVERV/POLITIK

Jysk bliver ved med at være ejet af Lars Larsens familie

Også i fremtiden vil det store dyneimperium, som Lars Larsen har efterladt sig, være ejet af hans familie.

Det er svært at sige Jysk uden ikke også at sige Lars Larsen.



Og selv om stifteren af den verdenskendte dyneproducent ikke længere lever, så fortsætter hans familie med at have fuld kontrol over det selskab, som han grundlagde for 40 år siden.



Familien til Lars Larsen vil nemlig eje 99 procent af Lars Larsen Group, som er selskabet bag Jysk og en række række andre virksomheder.



Den resterende ene procent vil ligge hos Lars Larsens Jysk Fond.



- Det har hele tiden været afgørende, at Lars Larsen Group inklusiv Jysk skal fortsætte som en stærk, familieejet virksomhed, siger Jacob Brunsborg, søn til Lars Larsen, i en pressemeddelelse.



Han er indtrådt som ny næstformand i Lars Larsens Jysk Fond, hvor også Mette Brunsborg, datter til Lars Larsen, er indtrådt som nyt bestyrelsesmedlem.

Samtidig er Lars Larsens enke, Kris Brunsborg, trådt ud af fondens bestyrelse.



- Jeg ser det som helt naturligt, at Mette nu overtager min plads i bestyrelsen, og jeg er glad for, at begge mine børn kan føre arbejdet med fonden videre, siger Kris Brunsborg i pressemeddelelsen.



Ny bestyrelsesformand i fonden er advokat Jesper Aabenhus Rasmussen.

Sammensætning af den nye bestyrelse er sket, sammen med at fonden har foretaget sin første donation.



Fonden har således doneret en million kroner til et nyt projekt, der skal støtte børn af forældre ramt af psykisk sygdom.



Det er et projekt, som Børns Vilkår kommer til at stå for at arbejde med.



Lars Larsen sov stille ind i august. Han blev 71 år gammel.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet