6. NOV 2019 • 14:20ERHVERV/POLITIK

Lufthansa aflyser 1300 afgange på grund af personalestrejke

Torsdag og fredag aflyser Lufthansa samlet 1300 afgange på grund af strejke blandt kabinepersonalet.

De næste to dage kommer det tyske luftfartsselskab til at aflyse 1300 afgange.

Det sker som følge af strejke blandt selskabets kabinepersonale, skriver nyhedsbureauet dpa med henvisning til en meddelelse fra Lufthansa.



Ifølge det tyske nyhedsbureau vil omkring 180.000 passagerer blive påvirket af strejken, som står til at strække sig fra torsdag til fredag.



Torsdag ventes 700 af i alt 3000 planlagte flyvninger at blive aflyst, mens der ventes at blive aflyst 600 afgange fredag.



Aflysningerne kommer, efter at Lufthansa tidligere onsdag tabte en sag, der kunne have standset strejken, ved en arbejdsdomstol i Frankfurt.



Lufthansa har dog efterfølgende sagt, at selskabet vil appellere dommen.



Ifølge dpa vil strejken primært påvirke flyvninger, der har afgang fra Tyskland.

Blandt de største lufthavne herhjemme står der lige nu til at skulle ankomme fly fra Lufthansa i løbet af torsdagen.



Det fremgår af hjemmesiderne for Københavns Lufthavn og Billund Lufthavn.

Om disse flyvninger vil blive aflyst, oplyses der endnu ikke noget om på hjemmesiderne.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet