7. NOV 2019 • 08:44ERHVERV/POLITIK

PORTRÆT: Fra fodboldnørd på Zulu til politisk nomade

Simon Emil Ammitzbøll-Bille forlod Liberal Alliance grundet uenighed om kursen og har stiftet endnu et parti.

Han ser sig sjældent tilbage, politikeren Simon Emil Ammitzbøll-Bille.

Torsdag annoncerede Ammitzbøll-Bille, at han har stiftet partiet Fremad, og det bliver dermed det fjerde parti, han repræsenterer. Og det andet parti, han er formand for.



Meget er sket, siden Ammitzbøll-Bille i 2004 var en blandt 16 unge mænd, som blev kult i Danmark, da de var med i tv-programmet om fodboldholdet "FC Zulu" på TV2 Zulu.



Fodbold kan Ammitzbøll-Bille fortsat ikke finde ud af. Men han har i den grad bidt sig fast i dansk politik



Han er gået fra talentfuld rebel hos De Radikale over partiformand i et marginaliseret Borgerligt Centrum til en fremtrædende plads hos Liberal Alliance. Og nu altså partiformand igen.



Han gik ind i politik for at bekæmpe uretfærdighed. Personlig frihed og retssikkerhed er de emner, han har arbejdet mest med. Uenigheder om de to emner samt EU-politikken er grunden til, at han forlod Liberal Alliance i sidste måned.



Ammitzbøll har efter eget udsagn altid været lidt af en politisk nørd. Hans politiske engagement tog for alvor fart, da han i 1996 meldte sig under fanerne hos De Radikales ungdomsparti, Radikal Ungdom.

En organisation, han i 2000 blev landsformand for. Den post bestred han frem til 2003.

Siden blev han folketingskandidat for moderpartiet, og i 2005 blev han første gang valgt ind i Folketinget for De Radikale. FC Zulu-tiden havde gjort ham kendt i offentligheden.

I oktober 2008 fik Ammitzbølls medlemskab hos De Radikale en brat afslutning.

Efter længere tids offentlig uenighed med daværende partileder Margrethe Vestager om blandt andet 24-års-reglen tog han sit tøj og gik. Og han smækkede døren bag sig.

- Jeg vil hellere gøre rent end arbejde for Margrethe Vestager, har han senere sagt om bruddet med det parti, der siden ungdommen havde fyldt en stor del af hans liv.

Hun havde sagt, at De Radikale måske kunne acceptere den omstridte 24-års-regel. Han stemplede det som "forræderi".



Kort efter stiftede han i januar 2009 sit eget parti, Borgerligt Centrum. Men efter sløj vælgeropbakning i meningsmålingerne og interne uenigheder blev partiet nedlagt igen bare fem måneder senere.

De to marginaliserede partiledere Anders Samuelsen og Ammitzbøll-Bille slog pjalterne sammen i Liberal Alliance, som Samuelsen kort forinden havde overtaget styringen af fra Naser Khader.

Heller ikke i Liberal Alliance så tingene for godt ud på det tidspunkt.

I januar 2009 ramte partiet 0,0 procent i en meningsmåling, og daværende politisk kommentator på TV2 Henrik Qvortrup lovede at æde en gammel hat, hvis partiet kom i Folketinget.

Siden gik det kun en vej - opad.



Selv om Ammitzbøll-Bille i LA måtte nøjes med pladsen som næstkommanderende efter Samuelsen, lagde Samuelsen aldrig lagt skjul på, hvor vigtig Ammitzbøll-Bille var for partiet.

Blandt andet kalder Samuelsen i sin selvbiografi "Comeback Kid" Ammitzbøll-Bille for sin tro væbner, en totalt driftsikker makker og sin skudsikre vest.

Makkerparret Samuelsen og Ammitzbøll-Bille kæmpede sig op af dyndet og strøg i 2011 i Folketinget med ni mandater. Qvortrup åd en økologisk stråhat på tv. Og i 2015 fik LA 13 mandater på tinge.

Det blev siden vekslet til en post som økonomi- og indenrigsminister i VLAK-regeringen frem til valget i juni 2019, hvor partiet blev decimeret og mistede ni mandater.

Mens Ammitzbøll-Billes Borgerligt Centrum havde en kort levetid, er ambitionerne med Fremad noget andet. Han går efter at få partiet valgt ind i Folketinget senest i 2023.

/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet