7. NOV 2019 • 22:48ERHVERV/POLITIK

Milliardsatsning på streaming spiser af Disneys overskud

Disney er på trapperne med ny streamingtjeneste, hvilket har givet store udgifter op til lanceringen.

Den amerikanske mediegigant Disney, der står bag film, tv-kanaler og forlystelsesparker og snart en streamingtjeneste, har vokset sig større det seneste år.

Det viser Disneys årsregnskab, der er offentliggjort torsdag aften.



Det er blandt andet takket været flere opkøb, at Disney har fået flere indtægter.

Disney købte i marts store dele af 21st Century Fox og fik i den forbindelse rettigheder over blandt andet The Simpons, X-men og streamingtjenesten Hulu.



Walt Disneys omsætning er steget med 17 procent til 469 milliarder kroner. Regnskabsåret løb frem til udgangen af september.



Snart er Disney desuden på vej med en streamingtjeneste kaldet Disney+.



Den bliver lanceret 12. november, og dermed bliver kampen om seerne endnu mere intens på et marked, der også tæller giganter som Netflix, HBO og Apple.

Lanceringen er en milepæl i en ny strategi, hvor Disney vil vinde de seere, der har sagt farvel til de traditionelle tv-pakker og finder underholdningen på nettet.



Omkostninger til at gøre den klar til lancering har spist af medieselskabets overskud det seneste år. Det samme har udgifter til at sammensmelte Hulu ind i Disney-koncernen.

Det er med til at sende overskuddet ned med 17 procent til 70 milliarder kroner.



Disney melder til gengæld om bedre takter i sine forlystelsesparker og succeser med film "The Lion King", "Toy Story 4" og "The Incredibles 2".

Administrerende direktør Robert Iger er tilfreds med udviklingen og ser frem mod at åbne Disney+, der først åbner i USA og senere kommer til Europa.



- Vi har brugt de seneste år på at transformere Walt Disney til at fokusere kræfterne og den enorme kreativitet på tværs af hele virksomheden for at kunne leve en ekstraordinær oplevelse direkte til forbrugerne, siger han.



/ritzau/

SENESTE ERHVERV/POLITIK

MESTE LÆST ERHVERV/POLITIK (48 T)

Mest læste

22. OKT 2019 • 16:46SPORT

Det har han aldrig prøvet før

19. OKT 2019 • 20:30 FOR ABONNENTER

Cykelklub skal tage afsked med formandskabet