18. MAR 2019 • 08:13SPORT

Clara Tauson er verdens nummer 407 efter finalesejr

Danmark har nu tre kvindelige tennisspillere på WTA-ranglisten, og Clara Tauson er den næstbedste af trioen.

Clara Tauson vandt i weekenden en ITF-turnering i Kina, og det gav 80 point til verdensranglisten i tennis.

Det var nok til, at 16-årige Tauson hoppede ind på listen som nummer 407.

Tidligere i karrieren har Tauson også været med på seniorernes prestigefyldte liste, men den danske teenagers højeste placering har hidtil været som nummer 715 i maj 2018.

Verdensranglisten offentliggøres hver mandag af WTA, kvindernes tennisorganisation, og her kan man se flere interessante ting.



Caroline Wozniacki holder sin placering som nummer 13 på listen med 3007 point, mens Karen Barritza fuldender den danske trio som nummer 680 med blot 15 point.

Japanske Naomi Osaka er fortsat verdensetter med 5991 point, mens tjekken Petra Kvitova er rykket op som ny toer i stedet for rumæneren Simona Halep.



Angelique Kerber hopper fire pladser op som ny nummer fire på listen, efter at tyskeren søndag tabte finalen i Indian Wells.

Vinderen af Indian Wells blev overraskende den 18-årige canadier Bianca Andreescu, som avancerer hele 36 pladser og nu er nummer 24 i verden.



/ritzau/

23. APR 2019 • 19:03 FOR ABONNENTER

Guidet tur på vingården: Et eventyr om vin og svin

Mest læste

18. APR 2019 • 23:35SPORT

Nyt stadionnavn til høring

18. APR 2019 • 17:29SPORT

NB Bornholm tabte i Hellerup

18. APR 2019 • 16:16SPORT

Rønne fB sejrede skærtorsdag