18. APR 2019 • 10:38SPORT

Friskmeldt verdensmester forstærker BSV i slutspil

Nikolaj Markussen er blevet klar efter en tåoperation, hvilket betyder, at BSV kan bruge ham i slutspillet.

Håndboldspilleren Nikolaj Markussen er blevet hurtigere klar end forventet, efter at han pådrog sig en skade i tåen umiddelbart før VM i januar.

Bjerringbro-Silkeborg-spilleren er blevet opereret. Mod forventning viste det sig ikke nødvendigt at fjerne en del af knoglen i tåen.



Derfor er hans håndboldpause blevet væsentligt forkortet, og den lange skytte kan være med i DM-slutspillet. Det er BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen selvsagt glad for.



- Markussens betydning for Bjerringbro-Silkeborg er stor, og holdet ser frem til at få Markussen med igen.



- Vi har stor respekt for, at det efter en så langvarig skade tager tid at komme tilbage på allerhøjeste niveau. Men Markussen arbejder hver dag på at genfinde både form og timing, siger Peter Bredsdorff-Larsen i en pressemeddelelse.

Trods sin skade var Nikolaj Markussen på banen i flere af Danmarks kampe ved VM. Det vakte kritik fra BSVs ledelse.

Klubben anklagede Dansk Håndbold Forbund (DHF) for at stille den forkerte diagnose, fordi landsholdets sundhedssektor havde vurderet tåskaden som en kraftig forstuvning.

Efter at Markussen var vendt tilbage til sin klub, stod det imidlertid klart, at han lilletå var gået af led.

For at gøre ham kampklar igen, var det nødvendigt at foretage et indgreb i tåen. I februar meldte klubben den nybagte verdensmester ude i resten af sæsonen.

Den forudsigelse var altså for pessimistisk. Nikolaj Markussen kan være med, når BSV skal jagte DM-medaljer i de kommende uger.

Klubben indleder slutspillet torsdag aften på udebane mod Skanderborg Håndbold.



/ritzau/

20. JUL 2019 • 17:19 FOR ABONNENTER

Farverigt galleri er åbnet i Rønne

20. JUL 2019 • 16:10 FOR ABONNENTER

Feltpræst siger farvel til Afghanistan

20. JUL 2019 • 13:15

16-årig anholdt for knivstik

Mest læste