19. JUN 2019 • 22:55SPORT

Engelske fodboldkvinder gør rent bord i VM-gruppespil

Ellen White blev dobbelt målscorer, da England vandt topkampen i gruppe D med 2-0 over Japan.

Tre kampe og tre sejre. Det er status for Englands fodboldkvinder efter gruppespillet ved VM i Frankrig.

Den tredje gruppesejr blev sikret onsdag aften i en reel finale om førstepladsen i gruppe D mod Japan. Englænderne vandt 2-0 på to mål af Ellen White - et i hver halvleg.



Japan går trods nederlaget videre som nummer to fra gruppen efter at have hentet fire point. I gruppens anden kamp formøblede Skotland en 3-0-føring og måtte nøjes med 3-3 mod Argentina, som scorede tre gange i de sidste 20 minutter og forlængede sit liv i turneringen med mindst et døgn.



Torsdag vil det vise sig, om Argentinas to point rækker til at gå videre som en af turneringens fire bedste treere, når gruppe E og F afgøres. Skotterne kan derimod allerede nu påbegynde hjemrejsen fra Frankrig.

Tilskuerne til England-Japan i Nice fik et tidligt mål at glæde sig over, da Ellen White elegant chippede England i front efter Georgia Stanways flotte stikning i det 14. minut.

Assistmageren Stanway var selv tæt på at score kort efter, og den engelske føring kunne sagtens være vokset tidligere, end det blev tilfældet.



Japanerne kæmpede ihærdigt for en udligning, og holdet kom da også til muligheder, men afsluttede for svagt.

Anderledes skarp var Ellen White efter 84 minutter. Hun tog et nærmest identisk løb som ved 1-0-mål, og denne gang valgte hun så at sparke bolden fladt i det korte målhjørne, og dermed fordoblede hun føringen.

Japan nåede at brænde et par store chancer for at reducere, inden kampen blev fløjtet af.



/ritzau/

15. OKT 2019 • 16:50 FOR ABONNENTER

Hun skal få bundlinjen til at løfte sig

15. OKT 2019 • 15:56 FOR ABONNENTER

Butikken fejrer jubilæum: 75 år og stadig i fin form

15. OKT 2019 • 14:46 FOR ABONNENTER

Maria Hach godkendt som ny næstformand

Mest læste

12. OKT 2019 • 17:58SPORT

RIK og NB Bornholm fik fuld gevinst

12. OKT 2019 • 15:19SPORT

Halloween blev fejret på travbanen

11. OKT 2019 • 20:02 FOR ABONNENTER

RIK skal tilbage på sejrssporet