18. JUL 2019 • 09:34SPORT

Officielt: Matthijs de Ligt skifter til Juventus

Den 19-årige hollænder skifter fra Ajax og har fået en kontrakt med den italienske storklub til 2024.

Matthijs de Ligt skal fremover trække i Juventus-trøjen, når han løber på banen.

Den 19-årige hollænder skifter fra Ajax og har fået en kontrakt med den italienske storklub, der løber til juni 2024, skriver Juventus på sin hjemmeside.

Serie A-klubben har betalt 75 millioner euro (560 millioner kroner) for forsvarsspilleren.

Prisen gør den unge hollænder til den tredjedyreste spiller i Juventus historie efter Cristiano Ronaldo (784 millioner kroner) og Gonzalo Higuain (672 millioner kroner).



Matthijs de Ligt har længe været anset som et af Europas største forsvarstalenter.

I 2017 fik han debut på Ajax førstehold og blev samme år den yngste spiller nogensinde til at spille en stor europæisk finale, da han med Ajax mødte Manchester United i Europa League-finalen 24. maj.

I den forgangne sæson fik han sit helt store gennembrud, da han som kaptajn for Ajax var med til at føre hovedstadsklubben til Champions League-semifinalen, et hollandsk mesterskab og triumf i pokalturneringen.

Han er noteret for 117 kampe for Ajax med 13 mål til følge - deriblandt sejrsmålet, da Ajax slog netop Juventus ud af Champions League-kvartfinalen i år.



De Ligt fik sin debut på det hollandske A-landshold som bare 17-årig. I alt er det blevet til 15 optrædener for nationalmandskabet.

/ritzau/

17. AUG 2019 • 20:16 FOR ABONNENTER

Søren Christensen sætter det sidste punktum

17. AUG 2019 • 19:31 FOR ABONNENTER

Koncertarrangør savner engagement fra rønneboer og kommunen

17. AUG 2019 • 18:20 FOR ABONNENTER

Små sunde bær støtter Kræftens Bekæmpelse

Mest læste

17. AUG 2019 • 17:37SPORT

Point til unge NB’ere